mrskarin913: oktober 2005

ccDOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> mrskarin913: oktober 2005

mrskarin913

lørdag, oktober 29, 2005

klar til start.


klar til start.
Originally uploaded by mrskarin913.
Årets sidste tur i et svævefly.Snart bliver det for koldt her i landet.

fredag, oktober 28, 2005

Et frø på spring.


Et frø på spring.
Originally uploaded by mrskarin913.
Det er et frø fra et kastanietræ.

Svæveflyver.


Svæveflyver.
Originally uploaded by mrskarin913.
Faldskærmen spændes, også op i flyet og afsted ud i det blå:)

onsdag, oktober 26, 2005

Sidste svæveflyvetur i 2005.



Der er langt ned , men ikke længere end at man kan se, at der er høstet i år.

Den vestjydske natur har også sin charme ikke?

Nå der er snart tid til at lande.

søndag, oktober 16, 2005

"Der er 69 dage endnu"


DSC00024
Originally uploaded by mrskarin913.
Det er utroligt, at der kun er 69 dage til juleaften.

lørdag, oktober 15, 2005

"Musestreger"


"Musestreger"
Originally uploaded by mrskarin913.
Leg og lær! det er ikke så ringe enda....

Festdag.


Festdag.
Originally uploaded by mrskarin913.
I dag den 15. oktober har vi her i Danmark fået en ny lille prins, og ja rundt omkring i landet fejres dette på forskellige måder.
Jeg har ingen stor flagstang i haven, men jeg er idag stået op til dette mesterværk af et bordpynt til morgenmaden. Denne markering af en ny lille prins var istedet for vores normale bordflagstang på bordet fremstillet af "herren i huset".
Denne utraditionelle måde måtte i Flicker.

tirsdag, oktober 11, 2005

Lidt om børnenes brug af computer den 11/10/05.

Børnene laver forskellige typer af produktioner, jeg mene, at det nærmeste minder om et moderne værkstedsfag, hvor ideer og kreativitet kan blomstre. De eksperimenter og laver deres egne hjemmesidder, der laves lyd og indsættes billeder, og nogle går også i gang med at viderebearbejde deres billeder i et billede-, lyd-, præsentations eller et multimedieprogram.
Børnene er gode til at forsøge de ændre farver og former, så skal der lige en ny baggrund til, de har en naturlig nysgerrighed og modet til at prøve, så diskuterer de lidt, på en måde oplever de et fællesskab, som jeg også synes er vigtig.
Når jeg tænker på, at jeg for 15 år siden sagde til vores søn og hans kammerater, nu måtte de hellere slukke computeren, og gå ud at lege udenfor, ja så gør jeg mig nogle tanker og tænker på, at da vidste jeg ikke selv bedre.:)
Drengene bruger oftest computeren til tekniske eksperimenter, hvor de udforsker computerens programmer og internettets muligheder, og de går heller ikke af vejen for produktive processer, som består af at lave billeder, komponere musik og også at sammenkoble flere forskellige udtryksformer. De går ikke så højt op i om produktionerne gemmes, nej de er mere interesseret i processen ved udførelsen.
Pigerne kan godt lide at ændre på billederne, skifte farve og former, de klipper i billederne ændre på baggrunden, de vil gerne lave f.eks. collager, og ofte er de også flere om et produkt. De er ikke altid enige, men så snakker de om det deres ideer og tanker. Pigerne gemmer ofte det, de har lavet i mapper, som de meget gerne viser frem. De virker ofte stolte, over det de har lavet.
Børnene har helt klart vist, at de er i stand til, at arbejde med digitale produktionsområder. Det jeg også finder vigtigt er, at børnene også lader sig inspirere af hinanden, og på den måde er der også en socialside af disse legeprocesser.

mandag, oktober 10, 2005

Tanker omkring multimedie. 10/10/05.

Mine tanker omkring multimedier er positive, jeg synes, at det er et stort plus for mennesker, at de muligheder er der. Da jeg under introforløbet i fagene på pædagogstudiet mødte multimedie som fag, blev jeg fascineret, fordi der er så mange muligheder. Jeg har tit tænkt, at jeg gerne ville have haft de muligheder, da jeg var barn, for jeg kan se og læse om, at de kompetencer, som er bag brug af multimedie, beherskes af børn i en tidlig alder. Mit liv skal leves i nutiden, og så må jeg se at få nogle af de kompetencer, som børnene har inden for multimedier.
Det, der er så dejligt, er at læse om og se på børnene omkring mig, som en selvfølgelighed bruger forskellige former af multimedier, og deres hastighed af brugen er bare stor. Jeg tænker også her på forskellen på hastigheden af, det at skrive en besked på mobilen..
Birgitte Holm Sørensen har skrevet om digital produktion, og at nye æstetiske former og produktionsmåder som er under udvikling. Det er spændende læsning, for her er børnenes brug af computeren og internettet godt beskrevet. Det, der til at begynde med optager mig, er den forskel på måden at pigerne og drengene bruger computeren og internettet på. Fælles for begge køn er, at de tør udfordre mulighederne, og de viser det ved at være produktive, hvor det har vist sig, at det ikke altid er produktet, der betyder noget, men det er processen og selve den fælles aktivitet der får karakter af leg, som har betydning. Denne form for leg, mener jeg er kultur af børn, idet de bestemmer selv, jeg er godt klar over, at der i den leg også er en læring, men de laver det ud fra, hvad de selv synes, og at de ikke har opstillet en tvungen opgave. Det viser sig, at børnene er så optaget af processerne, at de ofte glemmer tid og sted, de er sådan med i processen og den intense eksperimenterende del af det. Parallel til dette kan være computerspil, hvor det samme er gældende, med hensyn til at de glemmer tid og sted. På side 49 i den udleverede litteratur om Digitalproduktioner af Birgitte Holm Sørensen beskrives, at børnenes processer ofte har karakter af flow. Mihaly Csikszentmihalyi mener, at man, i processen eller den situation man er i, kan føle et fysisk eller psykisk velvære og kan lukke uvedkommende påvirkninger og tanker ude. Han (Csikszentmihalyi 1990) kommer også ind på, at et flow er betinget af, at målet skal være en udfordring og have et realistisk opnåeligt mål. Lidt det samme har jeg følt, når jeg er blevet så grebet af b. a. de link, der er udleveret i multimedie undervisningen, det har for mig været spændende at se de måder som andre har ændret billeder på. http://www.ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temanummer&id=23
http://www.dicomics.com/storyboardschool/swe/index.htm
http://www.nyemedier.gyldendal.dk/
http://design.emu.dk/artik/99/animat2.html#indhold2
http://www.corel.com/servlet/Satellite?pagename=Corel3/Products/Display&pfid=1047024307383
http://www.corel.com/servlet/Satellite?pagename=Corel3/Products/Display&pfid=1047024307383
http://del.icio.us/Multimedie/Manga
http://www.xipster.com/