Frisk luft er godt.
Imellem studierne er der blevet til en del gåture, hvor min veninde og jeg får vendt "verdenssituationen". Vi går ca. 6½km på en time.
Billedet er taget med en mobiltelefon og sendt til mig på min computer, det er bare smart, det kan lade sig gøre og så alligevel skræmmende. Her tænker jeg på, at alle de mobiltelefoner der er i brug, og derved mulighed for at tage billeder af andre, som man ikke er herre over. Det må virkelig være et problem for de kendte og kongelige.
4 Comments:
At 8:40 PM,
lis faurholt said…
Så er det jo godt, vi bare er et par små sønderjyder, selvom det havde været rart at ha' en større bil, he, he
Du har da helt ret, vi skal lige vænne os til nye tekniske muligheder og umuligheder - jeg hørte en sige forleden på TV Zulu i en udsendelse om sms'er (hovedhistorien var selvfølgelig Beckham :), at man ikke skulle skrive andet i en sms end det, man ville være bekendt at have stående på brystet på en T-shirt :).
Men når man tænker over, hvilke mediepanikker der var, da almindelige mennesker lærte at læse, eller da telefonen blev opfundet, eller radioen osv. osv. så viser erfaringen jo, at vi lærer at leve fornuftigt med "fremskridtet"/de nye muligheder efter en vis "paniktid".
At 10:15 AM,
mrskarin913 said…
Hej Lis.
Det er da sjovt - for den udsendelse forleden på Tv Zulu var jeg også zappet over på, og lige præcis det med at man ikke skulle skrive andet i en sms, end det man ville skrive på en t-shirt - fik mig straks til at tænke på multimedie, hvor dig og Helen netop var inde på noget ligende.
Og ja så var tankerne også på mine blogs.
Det er jo spændende, at følge udviklingen og fremover tror jeg, at det går stærkere og stærkere, jo mere globaliseret vi bliver. Vi er flere til at tænke og udvikle.
Jeg kan huske, at jeg som barn var med min farmor på besøg i et privat hjem i en landsby i midtjylland, hvor husmoderen også var "centraldamen", og jeg var vildt interesseret i det der hang på vægen. Det hun brugte, når der blev ringet. Hun viderestillede telefonen rundt i landsbyen, rygtet sagde at denne dame viste alt i byen *G*
Min farmor havde nr. 5, og min faster nr. 250 hvilket jeg skulle sige, når jeg som barn ringede til dem, og først fik centraldamen i røret. Det er jo dejligt, at vi er nået længere i dag. Min datter ser underligt på mig, når jeg fortæller om teselskaberne hos "centraldamen", det er virkeligt langt fra de unges hverdag i 2006. Ja og heldigvis også min*LOL*
At 7:56 PM,
lis faurholt said…
Dét husker jeg også - jeg husker engang, jeg ringede til min søster i Snejbjerg. Her bad man ikke om et nummer, men sagde bare, at man skulle tale med Ruth - hun er ikke hjemme var beskeden, men hun kommer snart, hun er bare ovre ved købmanden - du har ret, telefondamen havde tjek på det *G*
Men forskellen er vel egentlig ikke så stor? Nu sms'er jeg: "Hvor er du?" og får hurtigt svar tilbage: "Jeg er ovre ved købmanden" *lol*
At 10:07 AM,
mrskarin913 said…
Mine svigerforældre var lige et smut forbi i aftes, og dette emne med telefonens udvikling igennem årene, fik virkelig snakken igang omkring bordet.
Jeg elsker når alle generationer kan bidrage til samtalen for det giver noget til os alle, mine svigerforældre er meget friske (71 år) og aktive med sms, computere m.m. så det er sjovt for de havde familie der engang havde dele telefon, der var fire familier om en telefon, det havde jeg ikke hørt om før? Har du Lis?
Som barn havde mine forældre omstilling på så telefonen kunne stilles hjem fra deres firma og til privat boligen, men det er det tættest, jeg har hørt om "dele".
Send en kommentar
<< Home