Et egern.

I torsdag i påsken, var jeg sammen med Søren, på en kirkegård i Silkeborg. Mine forældre ligger begravet ved Alderslyst kirke, og da vi kommer gåendende op langs med graverne, ser vi et egern hoppe glad rundt i det fine vejr fra gravsten til gravsten, indtil det når hen til et stort gammelt træ. I de for mig naturfagstider, og med en mand der altid har været interesseret i naturen, stoppede vi op, og nød at se dette lille elegante dyr springe omkring.

Et egern er næsten umuligt at komme i nærheden af , for de fleste egern er temmelig sky og løber hurtigt sin vej. Der er dog undtagelser for i parker og store haver i byerne, for her er egernt vant til hunde og mennesker og er derfor ikke så bange. Vi har oplevet i en park i London (1996) i England, at vi kunne fodre et egern med hånden. De var så tamme at de kravlede op på skulderen af voksne mennesker, hvilken ikke var min livret.