Her i sommervarmen kan du måske tro jeg har fået solstik, men nej, dette er ikke tilfældet.
Jeg kom lige til at tænke nogle"FÅ" år tilbage i mit liv helt præcis til juni 1981, hvor jeg var ude at flyve i et motorsvævefly over Vestjylland med min søn. (Nu er scanneren jo god at have).
Det var noget han godt kunne lide, så meget at han selv som 14 årige begyndte at tage timer i at svæveflyve uden motor.
Som 16 årige fik han et bevis på at have bestået alle de prøver ved luftfartsvæsnet. I kan tro vi fik mange gode "snak" i hjemmet, når Kenneth undrendede argumenterede for, at det var et sjovt samfund, som ikke ville tillade at han kørte bil, når han gerne måtte flyve i et fly uden motor hen over hovedet på alt og alle? Ja! hvad siger man så til dette. Han havde fulgt alle regler og kunne frit flyve rundt i verden og deltage i konkurrencer m.m. Hvilket han også gjorde.
Det er sjovt, at se de gamle "billeder"her har Kenneth også hans sovedyr og følgesvend Nuser med oppe at flyve, ligesom hans søn har "Hønen Emma" med på hans første flyvetur. På en måde kan man se, at nogle ting ubevidst går i ring i slægten*G*. (Det er ærgeligt, når jeg er yderst på bænken*G*).
Det var lige et par flyvske tanker her i varmen, hvor det måske var dejligt at flyve op til skyerne og stikke hånden ud af vinduet og mærke den fortættede sky.