Hvor mange år mon der går, inden weblogs er lige så normalt, som det er at have en e-mail?

Jeg syntes, det er altid spændende at være igang med et medie, som lige så stille breder sig som ringe i vandet. Det at have en blog er jo lidt det med at give og tage, det skal forståes på den måde, at hvis man gerne vil have læsere til sin blog, gælder det om selv at være lidt social, og sørge for at komme rundt på andres blog og måske kommentere deres weblog, derved kan man måske øge aktiviteten på ens egen blog, og derved skabe en dialog og debat.

Jeg vil gerne, hvis lidt flere af jer - der kommer et smut forbi min blog - ville kommentere eller lige skrive et hej, da jeg er finder det spændende, at se hvem der er forbi?????
Ps! Jeg har tæller på siden, så der er da lidt bevægelse her?

Weblog.

Her i landet er weblog i dag et ord, som vi har fået kendskab til og anvendes i den daglige hverdag. Vi skal dog ikke så langt tilbage i tiden, hvor dette ord ikke var så brugt i min og mine venners hverdag.
Jeg mødte det første gang for et par år siden, hvor jeg på Haderslev Seminarium(Cvu-Sønderjylland) fik undervisning i multimedie. Det var virkelig en ny verden, der ventede mig og jeg må sige, at jeg greb den straks.

I dag har jeg læst, at der er undersøgelser, der tyder på at omkring 20.000 har en weblog, og der kommer hver dag nye til.
Der blogs om alt fra udenrigspolitik til private problemer og blomster, ja jeg har selv i to af mine studiefag på seminariet anvendt blogs til mine studier. Dette har jeg oplevet som en succes, både personligt og bestemt som en stor fordel, at alle studerende kunne se og lærer af hinandens viden, som vi kunne følge via vores blogs.
I dag bruger jeg at slappe af med et krus te og en rundtur på forskellige blogs, som- jeg syntes - er en slags demokraties stemme, idet at alle kan skrive det, de ønsker på deres blog.

Slidte taster!!!

I aftes havde jeg en sjov oplevelse. I forbindelse med at jeg skulle have et nyt virus program i min computer, kunne jeg se på "Min lille hjælper", en ung mand på 20 år at han undrede sig. "Er der noget galt?" Spørger jeg straks, han ser underlig på min kære computer.

Nej - nej er der andre end dig, der bruger denne bærebare computer?, Nej det er der ikke. Jeg havde for 2½ år siden, fået den samme unge mand til at hjælpe mig med at starte denne dengang nye computer op, og komme de nye programmer ind m.m. Nej det han undrede sig over det var :At tasterne var slidt blanke, det undre ikke mig. Jeg har lavet utrolige mange opgaver igennem de 2½ år, og så har jeg da ligeså mange gange skrevet opgaverne på min staditionære computer, som jeg også har, endda ofte begge igang på samme tid.

Dette syntes jeg er smart, så har jeg skrevet på den ene computer og haft opgaverne eller det jeg havde fundet til hjælp for min opgaver, på den anden computer.